Krypto

Leveringsbetingelser for Kryptovaluta selvangivelser og regnskaber I virksomheder

Salgs- og leveringsbetingelser

For kryptovalutarevisor.dk som er en webfunktion til behandling af skattesager, skatteklager og krypto selangivelser, sager i Skatteankestyrelsen, Skattenævnene, Landsskatteretten, Højesteret, EU Retten, EU ombudsmanden og til dels Politiet under Advokat og Revisor Samvirket. Dette er en portal til behandling af samlede sager under danske og/eller udenlandske myndigheder. Vi laver også international revision, skattemæssig compliance og audit af fremmede regnskaber og samme betingelser er gældende.

1. Virksomhedsoplysninger

Kryptovalutarevisor.dk og Kryptorevision.dk drives som en service af Advokat og Revisor Samvirket A/S, CVR: DK-43139770. Herefter benævnt “Samvirket”.

2. Anvendelsesområde

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle aftaler om rådgivning, bistand og ydelser leveret af Samvirket inden for områderne kryptovaluta, skatteindberetning, selvangivelse, kryptovaluta-deklarationer, dokumentationsopgaver og relateret rådgivning, medmindre andet er skriftligt aftalt.

3. Ydelsens karakter

Samvirkets ydelser består i professionel rådgivning og bistand baseret på de oplysninger og det materiale, som kunden selv tilvejebringer. Ydelserne leveres efter bedste faglige skøn og i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning på tidspunktet for ydelsens udførelse.

Samvirket yder ikke garanti for udfaldet af sager, herunder men ikke begrænset til skattemæssige afgørelser, godkendelse af indberetninger eller Skattestyrelsens vurdering af kundens forhold.

4. Kundens ansvar og oplysningspligt

Det påhviler kunden fuldt ud at fremskaffe, kontrollere og levere alle nødvendige, korrekte og fyldestgørende oplysninger, herunder men ikke begrænset til:

  • Transaktionsdata fra kryptobørser
  • Wallet-adresser og historik
  • Handelsoversigter
  • Dokumentation for køb, salg, swaps, staking, mining, airdrops og lignende
  • Tidligere indberetninger og afgørelser fra Skattestyrelsen

Samvirket påtager sig intet ansvar for fejl, mangler eller negative skattemæssige konsekvenser, der skyldes mangelfulde, ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger leveret af kunden.

5. Fraskrivelse af ansvar for tidsforbrug

Samvirket fraskriver sig ethvert ansvar for:

  • Det samlede tidsforbrug på den enkelte opgave
  • Tidsforbrug pr. selvangivelse eller kryptovaluta-deklaration
  • Forsinkelser som følge af manglende materiale, efterfølgende materialeindkaldelse eller supplerende dokumentationskrav

Tidsangivelser er alene vejledende og kan ikke betragtes som bindende.

6. Materialeindkaldelse og dokumentationskrav

Såfremt Skattestyrelsen eller andre myndigheder stiller yderligere dokumentationskrav, kan Samvirket ikke garantere:

  • At dokumentationen kan fremskaffes herunder; CSV filer for hele perioden, salgs- og leveringsbetingelser, kontrakter, kontoinformationer og kontoudtog samt kontoudtog fra den bank pengene kommer fra med alle betalinger til børser m.v. i CSV format.
  • At dokumentationen accepteres af myndighederne
  • At det skattemæssige resultat bliver optimalt

Manglende overholdelse af Skattestyrelsens dokumentationskrav kan medføre forhøjet beskatning, ændrede afgørelser eller afslag, hvilket Samvirket ikke kan holdes ansvarlig for.

7. Ingen garanti for resultat

Samvirket er ikke Skattestyrelsen og derfor kan vi ikke påtager os ansvar for at garantere:

  • At kunden får medhold i skattemæssige forhold
  • At indberetninger accepteres uden ændringer
  • At der opnås et bestemt skattemæssigt resultat
  • At tidligere eller fremtidige afgørelser fra Skattestyrelsen ændres
  • At lovgivning, lovhjemmel og skattepraksis ændres

Alle skattemæssige afgørelser træffes alene af de kompetente myndigheder.

8. Ansvarsbegrænsning

Samvirkets ansvar er i enhver henseende begrænset til direkte tab og kan aldrig overstige det honorar, som kunden har betalt for den konkrete ydelse. Samvirket er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance, rentetab eller følgeskader.

9. Fortrolighed

Samvirket behandler alle kundens oplysninger fortroligt i overensstemmelse med gældende regler om tavshedspligt og databeskyttelse.

10. Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem kunden og Samvirket afgøres efter dansk ret med dansk værneting ved Sø- og Handelsretten i København.

(C) Copyright 2026 by Kryptovalutarevisor.dk, Kryptorevision.dk og AORS.DK.

DEL GERNE: