CLARITY Act er klar i september 2026 – nyheder fra i dag
Der er sket en markant ændring i USA i 2026. Altcoins behandles, på sigt, ikke længere automatisk som potentielle værdipapirer men som digitale råvarer. SEC og CFTC har nu opstillet en egentlig tokenklassifikation, mens Kongressen fortsat arbejder på den endelige markedsstruktur gennem CLARITY Act, som analytikere forventer vil blive behandlet videre i september 2026. En vedtagelse kan få væsentlig betydning for altcoins og dermed også for markedets prisudvikling. Så vær klar!
Det skriver bl.a. SEC og kryptovalutarevisor.dk.
OPDATERING: Senatets officielle plan angiver nu, at cloture-spørgsmålet vedrørende H.R. 3633 modnes til afstemning tirsdag den 15. september 2026 kl. 14.15 amerikansk øst-tid. Det er dermed den første konkret planlagte senatsafstemning om at gå videre med CLARITY Act. Det er endnu ikke en endelig afstemning om selve lovens vedtagelse. Først skal Senatet beslutte, om behandlingen af lovforslaget skal fortsætte. Senate Banking Committee-formand Tim Scott gentog den 20. august 2026, at målet fortsat er at få CLARITY Act gennem Senatet.
Hvor meget udgør kryptovaluta af verdenshandlen?
| Marked | Værdi | Bemærkning |
|---|---|---|
| Verdenshandel i 2025: | 34,89 billioner USD | Varer og kommercielle tjenester ifølge WTO |
| Kryptomarkedets aktuelle markedsværdi: | Ca. 2,27 billioner USD | Aktuel markedsværdi ifølge CoinGecko |
| Størrelsesmæssigt forhold: | Ca. 6,5 % | Det er i sig selv imponerende, men tallene er ikke altod direkte sammenlignelige: Markedsværdi er en øjebliksværdi, mens verdenshandel måles over et helt år. Altcoins fluktuerer desuden meget, så forholdet kan hurtigt ændre sig i begge retninger. |
“Det er min vurdering, at verdenshandlen hvert år vil tabe 2-3 % til krypto (stablecoins + altcoins), der bevæger sig med momentum mod Web3-teknologier, som netop bygger på blockchain, open source og digital suverænitet. Det er det, der gør, at man kan foretage gode investeringer her og nu og muligvis opleve en stigning i altcoins i september, hvor CLARITY Act supplerer GENIUS Act. De, som ikke får en Web3-opdatering for deres virksomheder og sig selv, kan ende med teknologisk gæld i stedet for moderne, agile metoder. Det samme gælder investorer, da man bør opdatere sin viden, hvilket eksempelvis kan ske ved at læse artikler som denne.
Det siger Michael Rasmussen fra Kryptorevision.dk (dette website).
Derfor er/var disse 2 love nødvendige:
GENIUS Act: Allerede vedtaget amerikansk lov om regulering af stablecoins, herunder krav til udstedere, reserver og tilsyn. Der er i dag parkering af kapital i stablecoins for ca. 1.830 mia. kr. jf. CoinGecko.
CLARITY Act: Amerikansk lovforslag om markedsstruktur for kryptoaktiver, især grænsedragningen mellem SEC og CFTC og klassifikation af tokens. Altcoins udgør til sammenligning 3.970 mia. DKK jf. Investing.com. Lovforslaget forventes vedtaget i september 2026.

Senatets Banking Committee godkendte den 14. maj 2026 CLARITY Act med 15-9 stemmer, men lovforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget og afventer behandling og afstemning i hele Senatet. Lovens centrale betydning for altcoins er, at den skal skabe en klarere juridisk sondring mellem digitale commodities og securities og dermed reducere SEC’s hidtidige fortolkningsrum.
Det styrker retssikkerheden for altcoins, der fungerer som decentraliserede netværksaktiver frem for investeringskontrakter. Ved en endelig vedtagelse kan CLARITY Act derfor blive den hidtil vigtigste amerikanske lovgivning for altcoins’ juridiske status, udstedelse og handel i USA og resten af verden.

Udviklingen er fortsat her i august 2026. Senatets Banking Committee-formand Tim Scott sagde den 6. august, at han ønsker den første afstemning om CLARITY Act, inden Senatet forlader Washington. Den 20. august gentog Scott sammen med senator Cynthia Lummis behovet for at få lovgivningen videre og fremhævede dens betydning for USA’s position inden for digitale aktiver. Samtidig er den demokratiske modstand blevet skærpet, idet Banking Committee’s demokratiske stab den 5. august offentliggjorde fem konkrete kritikpunkter til den nuværende tekst.

CLARITY Act Status
Status pr. 22. august 2026 er derfor, at CLARITY Act endnu ikke er vedtaget, men at arbejdet med at bringe lovforslaget til afstemning i hele Senatet fortsat er aktivt. For altcoins er dette afgørende, fordi lovforslaget etablerer rammer for, hvornår digitale tokens kan behandles som non-securities og i stedet falde under det amerikanske commodity-regime. Med andre ord får altcoins ligesom stablecoins en lovhjemmel, som andre lande kan følge med deres egen regulering. Her er det spændende at se, om altcoins vil stige, når loven vedtages i Q4. Jeg forventer stigninger ligesom de fleste iagttagere.
Går der politik i forslaget, og det gør der jo før eller siden, flyttes der nok milliarder af dollars væk fra obligationslån, sådan som flere danske pensionskasser har gjort eller overvejer at gøre ved at sælge amerikanske obligationslån.
Disse transaktioner er ikke gode nyheder for USA, som heldigvis ikke kan styre kryptovaluta. Nogle af disse kan parkeres i sikre, rentefrie stablecoins og tillige forhåbentlig top-10-kryptovalutaer. Mange pensionskasser er selv til stede i USA, Delaware, Singapore eller Tokyo for at kunne tjene penge på disse markeder.
Antipatien mod USA’s ledelse smitter af på de professionelle investorer, som nu ser ud til at rette opmærksomheden mod stablecoins, altcoins og Web3, der bl.a. er baseret på open source, blockchain og digital suverænitet. Samlet set er det ikke til fordel for USA. Det meste af EU er i gang med Web3.
ALTCOINS er nu en DIGITAL Commodity, en digital råvare
Altcoins skal fremover behandles på linje med commodities – en digital råvare. Fremover er der altså tale om råvarer (Commodities). Det er jo noget vi kender fra guld, sølv og f.eks. råolie.

Det interessante er for os, at SEC (Finanstilsynet i USA) direkte nævner Stellar XLM som en “digital commodity”. Vi er i gang med flere apps og projekter, der omhandler sammenligningsalgoritmer, kryptering, validering, og nem handel via mobilen på tværs af alle børser, webshops, API’ere og en af disse der arbejdes på er en AI Audit APP der holder styr på om AI skriver sandt.
Klassifikationen er baseret på aktivets egenskaber, anvendelse og funktion på vurderingstidspunktet. Vi er selv heldige, at Stellar, som mange kendte har valgt, er kendt som olympisk mester i lave omkostninger og høj transaktionshastighed.
Her er, hvad der blev besluttet i dag:
| Område | Status august 2026 |
|---|---|
| Bitcoin | Digital commodity |
| Ethereum | Digital commodity |
| Stellar XLM | Digital commodity |
| Solana SOL | Digital commodity |
| XRP | Digital commodity |
| Cardano ADA | Digital commodity |
| Avalanche AVAX | Digital commodity |
| Chainlink LINK | Digital commodity |
| Dogecoin DOGE | Digital commodity |
| Polkadot DOT | Digital commodity |
| Litecoin LTC | Digital commodity |
| Aptos APT | Digital commodity |
| Hedera HBAR | Digital commodity |
| Shiba Inu SHIB | Digital commodity |
| Tezos XTZ | Digital commodity |
| Stablecoins | Særreguleres bl.a. efter den vedtagne GENIUS Act |
| Tokeniserede aktier/obligationer | Securities |
| Andre altcoins | Konkret klassifikation efter tokenets funktion og rettigheder |
Copyright (C) 2026 kryptorevision.dk
SEC fastslog den 17. marts 2026 følgende hovedkategorier:
- Digital commodities
- Digital collectibles
- Digital tools
Bemærk her, at betalingsstablecoins som udgangspunkt ikke er securities.
En egentlig digital security, f.eks. en tokeniseret aktie eller obligation, er derimod stadig omfattet af de føderale værdipapirregler i henhold til SEC, der overordnet har fremsat lovforslag.
Hvad er visionerne for tokens & Altcoins?
Clarity Act sætter altcoins på agendaen over hele verden. Der er nu basis for nye finansielle instrumenter og ADD-ON pakker som f.eks. Medejerstyrede virksomheder, Investeringsforeninger, Fonde, hedgefonde, Sundhedspakker, Forsikring, Boligkontrol, lån (rentefrie), mikrolån, kollektiver, fra producent-til-Forbruger direkte Apps, udviklingslån, forsknings- og patentudvikling, tidlig investering, folkelige medejerbeviser. Jeg ser tokens, der repræsenterer solanlæg, vindparker, batterianlæg, vandrenseanlæg, energioptimering og meget mere. Vores samfund vil ændre sig. Du kan på 4 sekunder købe krypto for 400.000 og sætte overskud i rentefrie stablecoins. I stedet for at have nogle klovne til at administrere vores pensioner gives afkast på henved 25% om året. Hvert år.
Det er i dag f.eks. billigere at have penge som stablecoins i forhold til bankerne. Der er ikke vekselgebyrer, gebyrer eller rente. Renten er oftest 0 % i mange sammenhænge.Det siger Michael Rasmussen, Kryptorevision.dk, Telefon: +45 77777770 + tryk 144 under velkomst.
Hvad er tokenmulighederne i dag?
Men ud over lovgivningen om krypto står tokens nu tilbage som en vinder. En token kan nemlig justeres i forhold til andre tokens og kan udgøre validering, værdiansættelse, adgangskontrol, krypteringssystemer, software eller være repræsentative for en stabil værdi sådan som stablecoins er i dag. Der kan være et 1:1-forhold og så kan der være arbejdstokens som fremtidig løn i stablecoins. Det betyder dog ikke, at vi ikke betaler skat, men mange danskere har fundet ud af at have amerikansk bank, tokenskonto, multivalutakonti m.v. Dertil kommer at mange virksomheder nærmest tvinges til udenlandske selskaber på grund af de mange skattemæssige omkvalificeringer fra Skattestyrelsen, hvilket også sker for danske selskaber, hvis de køber kryptovaluta. Mange flere kan være selvstændige i Danmark og i resten af verden.
Det betyder imidlertid ikke, at enhver handel med en altcoin er uden for SEC’s område. Et token, der i sig selv ikke er et security, kan stadig udbydes eller sælges som led i en investment contract, eksempelvis hvis køberen investerer med en rimelig forventning om fortjeneste baseret på en identificerbar projektledelses væsentlige fremtidige indsats. SEC anvender fortsat principperne fra investeringsformålet; det at forvente profit fra andres indsats har været gældende siden Howey-dommen fra 1946 i USA. I Danmark er købehensigten da også et af Skattestyrelsens krav i forbindelse med indkaldelse af materiale til kryptovaluta skattesager.

CLARITY Act er derfor den store næste ændring
Digital Asset Market Clarity Act, H.R. 3633, blev vedtaget af Repræsentanternes Hus i juli 2025. Den 14. maj 2026 godkendte Senate Banking Committee lovforslaget med 15 mod 9 stemmer, hvorefter det gik videre mod behandling i Senatet. Så sent som 6. august 2026 opfordrede komitéformand Tim Scott Senatet til at få lovforslaget til afstemning. Den er derfor endnu ikke den færdige føderale lov, hvilket er vigtigt at skelne fra SEC’s gældende fortolkning fra marts 2026. Hvis CLARITY Act gennemføres i den endelige form, bliver arbejdsdelingen mellem SEC og CFTC langt mere lovfæstet. Digital commodities vil primært høre under CFTC, mens egentlige værdipapirtokens fortsat hører under SEC.
Det skriver både Senate Banking Committee og House Financial Services Committee, men det bør bemærkes, at lovforslaget er politisk omstridt. Demokratiske medlemmer af Senate Banking Committee har bl.a. kritiseret den nuværende tekst for efter deres vurdering at indeholde huller i investorbeskyttelsen og reglerne om illicit finance.
Kryptovaluta i EU og Danmark
EU går en anden vej. Her er hovedreglen MiCA, forordning (EU) 2023/1114, som finder fuld anvendelse fra 30. december 2024. MiCA regulerer både udstedere af kryptoaktiver og Crypto-Asset Service Providers, CASP’er. Stablecoinreglerne for ART og EMT begyndte allerede at finde anvendelse den 30. juni 2024. En almindelig altcoin, som ikke allerede udgør et finansielt instrument efter anden EU-finansiel lovgivning, vil typisk være et “crypto-asset other than an asset-referenced token or e-money token” jf. MiCA. Her gælder bl.a. regler om white paper, markedsføring, offentliggørelse og ansvar ved offentligt udbud eller optagelse til handel, afhængigt af den konkrete situation. Man kan sige, at det er leverandørerne, der skal MiCA-godkendes, og det vil de fleste have opnået i 2027, hvis de vil sælge noget på EU-markedet.
Mange har imidlertid købt selskaber i USA og etableret sig der, for at undgå told, vekselgebyrer, gebyrer og årsgebyrer som hos konventionelle banker. Men du opnår også større sikkerhed, lavere omkostninger og flere faciliteter som investor, hvad enten vi taler om opsparing, pension eller billige bankomkostninger. Det skyldes, at der altid har været lave omkostninger og større sikkerhed for private og virksomheder i USA.
Hvad sker der, når CLARITY Act bliver lov, og hvornår sker det?
Det mest konkrete bud lige nu er september 2026. Senatets Banking Committee-formand Tim Scott sagde så sent som 20. august, at CLARITY Act har en “really good shot at September”. Vi gætter på den 15. september. Når CLARITY Act bliver lov, får USA for første gang et egentligt føderalt regelsæt for, hvornår kryptoaktiver er securities, commodities eller andre digitale aktiver. Det lyder måske ikke af så meget.
Men specielt for altcoins betyder det navnligt, at en række tokens kan få en langt klarere status som commodities/network tokens frem for automatisk at risikere SEC-behandling som værdipapirer og dermed skattesager, hvor der ofte er sket omkvalificering. CFTC får dermed den centrale rolle for handel med digitale commodities, mens SEC fortsat regulerer digitale securities og visse udstedelser. Kryptobørser, brokers og dealers kommer ind under egentlige føderale registrerings-, markeds- og investorbeskyttelsesregler.
Altcoins forventes at føre an blandt alle investeringstyper i Q4
For altcoins som XRP, XLM, SOL, ADA m.fl. kan den praktiske effekt derfor blive større juridisk sikkerhed, lettere adgang til amerikanske børser og institutionel kapital samt mindre risiko for, at klassifikationen ændres gennem enkeltstående SEC-håndhævelsessager. Men loven betyder ikke automatisk, at enhver ny altcoin bliver en commodity; tokenets konstruktion, udstedelse og funktion er fortsat afgørende, men fra nu af veldefineret og lovmæssigt forandret.
Vi kan alle lave en stablecoin eller altcoin, men det er kun en brøkdel, der bliver til noget.
Det betyder, at pensionskasser, banker og hedgefonde især har lovhjemmel for deres beslutninger. Det kan betyde, at konventionelle banker lider store tab, når almindelige virksomheder og mennesker vil have deres penge stående i andre valutaformer uden vekselgebyrer og tab og til langt lavere omkostninger end i enhver konventionel bank. Vi ser en fremtid, hvor der eksempelvis findes et add-on-token med en forsikring på 100 millioner kroner i sikkerhed. På den måde bliver banker udkonkurreret af helt almindelige mennesker, der sikkert har mere fantasi end jeg, når det gælder, hvad de gerne vil have i deres liv som add-on.

Lovhjemmel i dag:
- SEC’s officielle fortolkning af kryptoreglerne fra 17. marts 2026
- EU’s MiCA-forordning 2023/1114
- Finanstilsynet om MiCA
Kilde: SEC, CFTC, EUR-Lex, Finanstilsynet, Michael Rasmussen, stifter af Kryptovalutarevisor.dk
Kildelinks: https://www.sec.gov/rule-release/33-11412
Kildelinks: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32023R1114
Kildelinks: https://www.finanstilsynet.dk/lovgivning/eu-lovsamling/mica
Fotokredit: SEC, CFTC, Kryptovalutarevisor.dk
Personer/Firmaer/Emner/#: Tags: #CLARITYAct, #Altcoins, #Kryptovaluta, #XLM, #Stellar, #StellarDevelopmentFoundation, #SDF, #USDC, #Circle, #Stablecoins, #SEC, #CFTC, #HoweyTest, #DigitalCommodities, #DigitalSecurities, #USA
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://kryptovalutarevisor.dk/clarity-act-er-klar-i-september-2026-nyheder-fra-i-dag kan deles ved aktivt link til denne artikel.
