Skatteklager og skattesager mod Skattestyrelsen

Siden 1992 har vi ført et stort antal skattesager – lige fra administrative klager til retssager ved de civile domstole, helt op til Højesteret og EU-Domstolen. Vi bistår med at besvare breve og påkrav fra myndigheder, herunder Skattestyrelsen, politiet, fødevaremyndigheder, Vurderingsstyrelsen, skattenævn, Skatterådet samt Skatteforvaltningens borger- og retssikkerhedschef. Denne hjælp yder vi også til mange udlandsdanskere via møder online. Skatteklagesager kan ofte gennemføres uden nettoudgift for skatteyderen, da man kan få refunderet 100% af omkostningerne til sagkyndig bistand ved fuldt eller overvejende medhold og 50% ved kun mindre eller intet medhold. Med andre ord: får du medhold i din klage, betaler staten dine omkostninger, og selv hvis du taber, kan du få halvdelen betalt af statskassen.

Spekulationsøjemed og Kryptovaluta

Skattestyrelsen spørger altid om der har været spekulationshensigt. Og det er svært ikke at henvises til, og særligt bevise, at man ikek ville tjene penge. Fordi Kryptovaluta ikke henhører under kursgevinstloven og ej heller aktieavancebeskatningsloven er det spekulation hvis du køber kryptovaluta. Det KAN ALDRIG betale sig at købe kryptovaluta som privatperson fordi lagerbeskatning er på vej, men også fordi nuværende sager afgøres med 52/27% hvor de 52% er skat og de 27% er fradrag ved tab. Derfor anbefaler vi kryptovaluta flyttes til selskaber og vi rådgiver herom og kan stofte selskaber over hele verden.

Skattestyrelsens lukkede afgørelsespraksis og udvidede beføjelser

En af udfordringerne ved at føre skattesager er, at Skattestyrelsen kun offentliggør en brøkdel af sine afgørelser. Skattestyrelsen bestemmer selv, hvilke afgørelser der skal publiceres (f.eks. i Den Juridiske Vejledning), og langt de fleste forbliver upublicerede. Det betyder, at hverken borgere, rådgivere eller domstole har fuldt indblik i tidligere sagers udfald. Skattestyrelsen fremstår dermed som en “hemmelighedsfuld organisation”, hvor man som skatteyder kæmper mod en potentielt overmægtig modpart med adgang til interne, ikke-offentliggjorte afgørelser. I resten af samfundet gælder ellers offentlighedsprincippet – altså gennemsigtighed i myndighedsudøvelsen – men på skatteområdet praktiseres dette kun i begrænset omfang.

Skattestyrelsens rolle kan beskrives som et parallelt system i forhold til de normale magtdelingsprincipper. Ideelt set skal forvaltningen følge bl.a. officialprincippet og legalitetsprincippet i sin sagsbehandling. Officialprincippet (undersøgelsesprincippet) er en almindelig retsgrundsætning, som pålægger offentlige myndigheder ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Legalitetsprincippet kræver, at alle myndighedsindgreb i borgernes rettigheder har hjemmel i lov. I praksis opleves det, at Skattestyrelsen ikke altid lever op til disse principper – sager oplyses ikke altid fuldt ud, og nogle beslutninger mangler klar lovhjemmel. Folketinget har endda udvidet Skattestyrelsens beføjelser de senere år, fx har styrelsen nu bemyndigelse til selv at fastsætte visse bødestørrelser uden domstolenes involvering. Meget af den praksis, som finder sted i Skattestyrelsen (og Gældsstyrelsen), er således ikke direkte vedtaget ved ny lov, men sker administrativt. Dette rejser retssikkerhedsmæssige spørgsmål, da Skattestyrelsen i vid udstrækning agerer både undersøgende, dømmende og udøvende myndighed i egne sager – et forhold, som normalt kolliderer med magtens tredeling.

Vanskeligheder ved at gøre indsigelse mod Skattestyrelsens afgørelser

Når Skattestyrelsen sender en agterskrivelse eller et forslag til ændring af din skat, står skatteyderen ofte i en vanskelig situation. Breve fra Skattestyrelsen indeholder typisk formuleringen “Vi foreslår at ændre…”, men det kan være svært at argumentere imod, fordi Skattestyrelsens begrundelser ikke altid er udførlige. Det hænder, at beviser, lovhenvisninger eller konkret lovhjemmel mangler i begrundelserne – i stedet baserer styrelsen sig måske på indicier og antagelser. Bevisbyrden havner reelt hos skatteyderen, som kan få svært ved at fremskaffe den fornødne dokumentation. Ofte kræver Skattestyrelsen nemlig dokumenter (f.eks. bankkontoudtog eller regnskabsmateriale) som ligger mange år tilbage i tiden. Men kontoudtog ældre end 5 år er typisk vanskelige eller umulige at få fat i, da banker og virksomheder ikke har pligt til at opbevare dem længere end bogføringslovens frister på typisk 5 år. Dermed risikerer man at stå uden det bevismateriale, som kunne modbevise Skattestyrelsens påstande.

Samtidig har skatteyderen ikke adgang til Skattestyrelsens interne afgørelsesdatabase og “hemmelige” praksis, hvilket gør det endnu sværere at vide, hvilke argumenter der tidligere har virket. Den ulige informationsadgang forstærker følelsen af, at man som skatteyder kæmper mod en overmagt.

Ingen egentlig forældelsesfrist? – Skattestyrelsen og gamle indkomstår

Det er ikke usædvanligt, at en skattesag kan omfatte meget gamle indkomstår. Hovedreglen er ellers, at skattekrav forældes efter 3 år fra forfaldstidspunktet for skatten. Denne almindelige frist fremgår af skatteforvaltningslovens regler om ordinær genoptagelse. Imidlertid har Skattestyrelsen en række muligheder for at se bort fra den normale forældelsesfrist. Særligt benyttes skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 om grov uagtsomhed eller forsæt. Denne bestemmelse giver hjemmel til en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, typisk op til 10 år tilbage. I praksis betyder det, at hvis Skattestyrelsen mener, at du bevidst eller groft uagtsomt har undladt at selvangive indkomst, så kan de genåbne din sag langt ud over de normale 3 år.

Faktisk oplever vi, at Skattestyrelsen nogle gange går mere end 10 år tilbage. Som argument herfor henviser de ofte til den gamle statsskattelov af 1922, hvor der ikke var fastsat nogen udtrykkelig forældelsesfrist. Ved at kombinere forskellige lovregler – f.eks. skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og retssikkerhedsloven – kan Skattestyrelsen således forsøge at omgå de tidsmæssige begrænsninger, der ellers skulle beskytte skatteyderne mod meget gamle krav. Resultatet er, at du som skatteyder måske kan blive bedt om at dokumentere forhold, der ligger helt op til 15-20 år tilbage i tiden. Det siger sig selv, at dette kan være næsten umuligt, og det understreger vigtigheden af at reagere hurtigt og søge professionel hjælp, hvis Skattestyrelsen genåbner gamle år under påstand om grov uagtsomhed.

Fiktive skatteansættelser og omvendt bevisbyrde

En særlig problematik opstår, når Skattestyrelsen foretager fiktive eller oppustede skatteansættelser – altså skønsmæssige ansættelser, som ikke baserer sig på faktisk dokumentation af dine udgifter. Skattestyrelsen kan f.eks. vælge at se bort fra din anskaffelsessum (købspris) for et aktiv og sætte den til 0 kr., hvis de ikke mener at have tilstrækkeligt bevis for dine omkostninger. Det betyder, at hvis du har købt aktiver (f.eks. aktier eller kryptovaluta) gennem et selskab, der ikke har indbetalt meget i kapital, så kan Skattestyrelsen ansætte din købspris til 0 kr. – hvilket udløser en kunstigt høj fortjeneste ved salg og dermed en uhyre høj skat. Du står så med pligten til at bevise det modsatte, eksempelvis ved at fremfinde gamle kontoudtog eller bilag, som kan ligge årtier tilbage.

For at illustrere det groteske i sådanne situationer kan vi tage et tænkt eksempel:

• Du investerer 10 mio. kr. i år 2015 i forskellige aktiver – det kan være aktier, kryptovaluta, kommanditselskaber osv.
• Selvom investeringen samlet set gav underskud, kan Skattestyrelsen 20 år senere vælge at ignorere underskuddet og ansætte en gevinst på 10 mio. kr., som de mener du skal beskattes af.
• I samme ombæring kan de politianmelde dig, hvilket kan pr. automatik fører til, at du sigtes af politiet. Hvis din investering skete gennem et selskab (f.eks. køb af et ApS til 125.000 kr.), kan Skattestyrelsen sætte denne relativt lille indskudskapital som fiktiv primoværdi i stedet for dine faktiske 10 mio. kr. i investeret beløb. Resultatet er en skatteansættelse baseret på en urealistisk høj fortjeneste, som du nu skal forsøge at modbevise.

I sådanne tilfælde lægger Skattestyrelsen reelt en omvendt bevisbyrde på skatteyderen. Det kræver, at man kan frembringe overbevisende dokumentation for mange år gamle transaktioner – en næsten uoverkommelig opgave for de fleste.

Det er værd at bemærke, at selv hvis skatteyderen ikke har forsøgt at unddrage skat, kan disse fiktive ansættelser ske, blot fordi dokumentationen ikke længere er tilgængelig. Situationen bliver ikke bedre af, at Skattestyrelsen ved mistanke om fejl eller unddragelse også anmelder sagen til politiet, hvilket kan føre til en straffesag parallelt med skattesagen. Vi har set eksempler på, at skatteydere i disse tilfælde ender med både et enormt skattekrav og en strafferetlig sigtelse – på grundlag af et skøn, som måske er helt forkert.

Inddrivelse af skattegæld og Gældsstyrelsens praksis

Hvis en skattesag ender med et krav om efterbetaling, overgår sagen ofte til Gældsstyrelsen for inddrivelse. Her er det afgørende at kende sine rettigheder, for Gældsstyrelsen har i de senere år benyttet sig af metoder, som balancerer på kanten af loven.

For det første har Gældsstyrelsen foretaget løbende træk i borgeres indkomstgrundlag – endda i ydelser, som normalt er beskyttede. Eksempelvis har vi set, at der trækkes i folkepensioner og SU (statens uddannelsesstøtte) for at inddrive skattegæld, til trods for at dette slet ikke er hjemlet ved lov. Oprindeligt trak man 15% af sådanne ydelser, og nu helt op til 80%, hvilket strider mod Pensionsloven, der klart fastslår at enhver aftale om sådan modregning er ulovlig. Denne praksis er derfor højst tvivlsom, og kan anfægtes juridisk.

Derudover kan Gældsstyrelsen iværksætte alvorlige skridt for at inddrive gæld: lønindeholdelse (træk i din løn før du får den udbetalt) er almindeligt, men i værste fald kan de indlede en konkursproces mod dig eller din virksomhed, hvis gælden er stor. Man risikerer også, at ens ejendom sendes på tvangsauktion, og at værdifulde aktiver bliver taget udlæg i eller tvangssolgt – det kan være bil, båd, indbo, kunst, endda medlemskabsaktiver i K/S’er, unoterede aktier/anparter, osv.. Kort sagt: en skattegæld kan få vidtrækkende konsekvenser for ens økonomiske eksistens, hvis den ikke håndteres i tide.

Vi kan genoptage skattesager også om Kryptovaluta fra din gamle revisor

Det positive er, at mange af disse sager kan genoptages og forhandles. Gældsstyrelsens afgørelser om gældsinddrivelse eller afslag på henstand er ikke endelige – de kan udfordres, særligt hvis gælden skyldes fejl eller urimeligheder. Vi har adskillige eksempler på, at skattegæld, der er opstået pga. forkerte skatteansættelser eller myndighedsfejl, beløb er blevet nedsat, sat i bero eller helt slettet efter vores indgriben. Det er dog altid bedst at reagere tidligt. Jo længere tid der går, desto større er risikoen for, at Gældsstyrelsen tager irreversible skridt (som f.eks. tvangsrealisering af aktiver).

Husk: Mange skattesager og deraf følgende gældsproblemer opstår, fordi skatteyderen ikke har indsendt selvangivelse eller regnskab til tiden. Overholder man ikke de formelle frister, anslår Skattestyrelsen ofte skattegrundlaget skønsmæssigt – og dette skøn er som regel ikke i skatteyderens favør. Derfor er det bedre at søge hjælp før problemet eskalerer. Med en proaktiv indsats kan man undgå de værste konsekvenser fra start.

International kontrol, overvågning og informationsudveksling

Skattestyrelsens rækkevidde stopper ikke ved Danmarks grænser. I dag deltager Danmark i et tæt internationalt samarbejde om skat, hvilket betyder, at skatteforvaltningen modtager oplysninger fra over 130 lande og jurisdiktioner verden over og tilsvarende videregiver oplysninger fra Danmark. Der udveksles hvert år hundredtusindvis – ja, faktisk op mod millioner – af datapunkter om borgeres indkomster, formuer, konti mv. på tværs af grænserne. Dette sker bl.a. under rammeaftaler som DBO (dobbeltbeskatningsoverenskomster) og andre internationale informationsudvekslingsaftaler.

I praksis kan Skattestyrelsen derfor få indblik i dine udenlandske bankkonti, ejendomme og investeringer. Myndighederne i forskellige lande hjælper hinanden med at spore aktiver og indtægter. Mistænker Skattestyrelsen fx, at en dansk skatteyder har uoplyste indtægter i udlandet, kan de anmode lokale myndigheder om oplysninger – ofte mange år tilbage i tiden. Vi har set tilfælde, hvor Skattestyrelsen i sine anmodninger rutinemæssigt anfører, at personen er “mistænkt for skattesvig”, selv om der ikke formelt er rejst sigtelse. Dette kan ske for at opnå udvidet adgang til oplysninger, da nogle lande ellers kun udleverer data flere år tilbage, hvis der er en strafferetlig mistanke. På den måde kan der i praksis indhentes oplysninger 15-20 år bagud, selv fra lande hvor loven normalt kun tillader 5 års tilbageblik. Det siger sig selv, at en skatteyder kan blive bragt i miskredit over for udenlandske myndigheder af sådan en fejlagtig mistankeangivelse.

Ud over de officielle informationskanaler har Skattestyrelsen i dag også adgang til enorme mængder data om borgerne gennem overvågning og samkøring af registre. Et vigtigt aspekt er, at Skattestyrelsen nu – med lovgivernes godkendelse – kan samkøre data på samme måde, som politiet gør i deres Pol-Intel-system. Politiet har siden 2017 anvendt det amerikanske system Palantir til at analysere store mængder data (såkaldt predictive policing). Skattestyrelsen har nu fået tilsvarende muligheder for at krydskøre data fra et væld af kilder. Data kan omfatte alt fra GPS-positioner, fotos og videoer, personlige oplysninger, transaktioner, ejerskab af køretøjer, netværk af kontakter, sociale medie-aktiviteter og meget mere.

Det betyder f.eks., at næsten alle borgere i Danmark er under nogen form for digital overvågning fra myndighedernes side – der er anslået under 0,2% af befolkningen, som ikke er omfattet. Med NemID/MitID og andre digitale spor har Skattestyrelsen en indsigt i borgernes aktiviteter, som selv politiet normalt ikke har uden retskendelse. Faktisk har Skattestyrelsen lovhjemmel til at foretage visse indgreb uden retskendelse, hvor politiet ellers skulle have en dommerkendelse. For eksempel kan Skattestyrelsens folk møde op uanmeldt hos en skatteyder, eventuelt ledsaget af politiet, uden at have indhentet en dommerkendelse – noget politiet ikke må alene. Skattestyrelsen har altså adgang til at undersøge forhold på din ejendom uden dommerkendelse i situationer, hvor der vurderes at være skattemæssig årsag til det. Denne vide adgangsvinkel er opsigtsvækkende og illustrerer, hvor langt Skattestyrelsens beføjelser rækker i dag.

Myndighederne udnytter også tele- og IT-data i skatteopklaringen. Via logfiler fra teleselskaber kan Skattestyrelsen og politiet kortlægge, hvor du fysisk har befundet dig i de sidste 10 år, hvis du har medbragt en telefon i Danmark. Sociale medier og cloud-tjenester er en anden guldgrube: Tech-giganter som Facebook, Google, Apple m.fl. modtager hvert år tusindvis af officielle begæringer om oplysninger fra danske myndigheder. Disse kan angå alt fra dine opslag og billeder (herunder geografiske tags i fotos) til dine vennelister og beskeder. Data fra f.eks. Facebook og Google kan afsløre, hvor du befinder dig, selv hvis du ikke direkte fortæller det. Har du geotagging eller lokationstjenester aktiveret, kan man meget præcist kortlægge dine bevægelser.

Perspektivet for skatteopsporingen er klart: Jo flere data Skattestyrelsen fodrer sine analyseværktøjer med, desto større er chancen for at identificere potentielle skatteunddragelser. Algoritmer og kunstig intelligens hjælper med at sammenholde oplysningerne og endda forudsige adfærd, der kunne indikere skattefusk. Men samtidig rejser denne massive dataindsamling nogle alvorlige retssikkerhedsspørgsmål. Der har allerede været kritik af systemer som Palantir for at medføre diskrimination og krænke privatlivet. En DR2-dokumentar påviste eksempelvis, at der var ca. 87% større risiko for at blive anholdt (uden senere dom) hvis man tilhørte en bestemt minoritet, hvilket illustrerer en mulig skævvridning i de algoritmer, som benyttes. Når Skattestyrelsen nu kan samkøre data på lignende vis, er der en frygt for, at flere skattesager vil kunne blive behandlet uretfærdigt – også selvom dette næppe har været politikernes intention med at give Skattestyrelsen disse redskaber.

Som skatteyder betyder alt dette, at man skal være opmærksom på sine digitale spor. Noget så uskyldigt som et feriebillede på sociale medier kan i princippet trigge Skattestyrelsens interesse. Har du f.eks. en ejendom i udlandet, som du ikke har oplyst til Skat, og du poster et billede derfra med lokationsdata, vil Skattestyrelsen kunne opdage det. De kan indlede en undersøgelse af, om du har uoplyst formue i udlandet, og bede dig bekræfte pengeoverførsler til udlandet. I yderste fald kan de finde på at dobbeltbeskatte midler, de mener er overført ubeskattet ud af landet, og beskatte en fiktiv værdi af f.eks. en ejendom. Dette gælder selv i relation til lande, som Danmark ikke har en DBO (skatteaftale) med – Skattestyrelsen tager også kontakt til disse landes myndigheder. Kort sagt: globaliseringen af dataudveksling gør det vanskeligt at gemme noget for Skattestyrelsen, og det bør man have in mente, hvis man investerer eller tjener penge internationalt.

Skattebøder og politianmeldelser

Udover efterbetaling af skat kan Skattestyrelsens sager munde ud i bøder og straffesager. Der kan pålægges bøder, hvis man overtræder en række skatte- og afgiftslove – fx skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven eller opkrævningsloven. Bødernes størrelse afhænger af overtrædelsens karakter, men mange gange bliver de skærpet, hvis man ikke har indsendt oplysningsskema (selvangivelse). Skattestyrelsen anser nemlig ofte den manglende indsendelse som groft uagtsomt, hvilket i sig selv kan udløse højere bøder og måske endda strafansvar.

Skattestyrelsen arbejder tæt sammen med politiets enhed for økonomisk kriminalitet, SØIK (tidligere kaldet Bagmandspolitiet). Der sker en udveksling af informationer mellem Skattestyrelsen og NSK (SØIK), f.eks. når en skattesag også kan have strafferetlige aspekter som skattesvig. Deling af oplysninger kan bl.a. ske med hjemmel i forvaltningslovens § 28 og databeskyttelseslovens (tidl. persondatalovens) § 8, stk. 2, nr. 3, som giver mulighed for videregivelse til brug for politimæssig efterforskning. Hvis Skattestyrelsen indgiver en politianmeldelse i din sag, har det desuden den virkning, at forældelsesfristen for skattekravet afbrydes. Samtidig vil Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (om forsæt/grov uagtsomhed) formelt komme i spil, hvilket som nævnt giver mulighed for at holde din skatteansættelse åben i op til 10 år eller derover. Når Skattestyrelsen indkalder materiale fra udlandet kan det sagtens være for 15 eller 20 år.

Kombinationen af skatteproces og straffesag er naturligvis alvorlig. Hvis du som skatteyder modtager en sigtelse fra politiet i kølvandet på en skattesag, er det afgørende straks at få kompetent forsvarsadvokatbistand ind over. I vores virksomhed har vi fokus på at rådgive skatteydere holistisk – det vil sige, at hvis en sag udvikler sig til også at omfatte straf, henviser vi til erfarne forsvarsadvokater, der kan varetage straffesagen, mens vi fortsat håndterer skattedelen.

Klage- og retssagsmuligheder for skatteyderen med GRATIS aktindsigt

Selvom ovenstående tegner et billede af en stærk og vidtgående Skattestyrelse, skal man huske, at skatteyderen har en række rettigheder og muligheder for at klage og få sin sag prøvet. Det gælder om at udnytte disse muligheder bedst muligt. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste tiltag, man kan gøre brug af i en skattesag mod Skattestyrelsen – enten selv eller ved at alliere sig med professionelle rådgivere:

1. Krav på aktindsigt: Du har ret til at se sagens dokumenter. Vi kan hjælpe med at kræve aktindsigt i Skattestyrelsens materiale, så du får fuldt indblik i, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Dette er et vigtigt første skridt i de fleste klagesager, da det afdækker Skattestyrelsens beviser og argumenter (eller mangel på samme). Ring 77777770 og får en GRATIS aktind
2. Indsigelse mod Skattestyrelsens forslag: Hvis du modtager et varsel/ændringsforslag (agterskrivelse) fra Skattestyrelsen, kan du indsende en fagligt funderet indsigelse. Vi hjælper med at formulere et svar, der påpeger eventuelle fejl og mangler i Skatts forslag. Særligt for direktører og ledere i virksomheder kan det være vigtigt at reagere skriftligt på Skattestyrelsens forslag for at undgå personlig hæftelse.
3. Klage over endelige afgørelser: Har Skattestyrelsen allerede truffet en afgørelse, som du er uenig i, kan du klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen. Klagen sendes til Skatteankestyrelsen (som er sekretariat for klageinstanserne).
4. Fristen for at klage er som hovedregel 3 måneder fra du modtog afgørelsen, og der skal normalt betales et klagegebyr på 1.200 kr. for at få sagen behandlet (dog er klager i visse sager – f.eks. inddrivelsessager eller aktindsigt – gebyrfri). Klagen behandles enten af et ankenævn (hvis du er lønmodtager eller selvstændig med personlig indkomst) eller af Landsskatteretten (typisk for selskaber eller principielle sager). Det er afgørende at overholde klagefristen og betale gebyret, da klagen ellers kan afvises uden behandling.
5. Politianmeldelse af Skattestyrelsen: I sjældne tilfælde kan det komme på tale at politianmelde Skattestyrelsen eller dens medarbejdere – f.eks. hvis der foreligger klare ulovligheder eller magtmisbrug i sagsbehandlingen. Dette skal man dog gribe an med varsomhed. Vi vurderer nøje, om en sådan skridt giver mening i din sag, og vi kan udforme anmeldelsen, så den fokuserer på de mulige lovbrud (fx uberettiget embedsførelse).
6. Klage til særlige ankenævn: Udover de almindelige skatteankenævn findes der specialiserede ankenævn. Dette inkluderer Vurderingsankenævn (for sager om ejendomsvurderinger), Motorankenævn (for køretøjssager) samt Fællesankenævnet og Skatteankenævnet afhængig af sagstypen. Det er vigtigt at klage til rette instans. Vi sørger for at identificere det korrekte klageorgan og indgive klagen rettidigt.
7. Anmodning om bindende svar: Hvis du står over for en fremtidig disposition og ønsker sikkerhed for den skattemæssige behandling, kan man anmode Skatterådet om et bindende svar. Et bindende svar er ikke en klage som sådan, men en forebyggende foranstaltning. Vi udarbejder anmodninger om bindende svar for at få afklaring på tvivlsspørgsmål, hvilket især er nyttigt i komplekse skatteforhold eller ved nye forretningsmodeller (herunder i kryptovaluta-verdenen). Et bindende svar kan senere forhindre, at Skattestyrelsen laver en uventet skattemæssig fortolkning.
8. Henvendelse til Borger- og retssikkerhedschefen: Skatteforvaltningen har ansat en uafhængig borger- og retssikkerhedschef (også kaldet Skatteombudsmand). Hvis du mener, at Skattestyrelsens behandling af din sag har været kritisabel – f.eks. meget lang sagsbehandlingstid, dårlig vejledning eller anden myndighedssvigt – kan man klage til denne instans. Vi hjælper med at rette en sådan henvendelse, der typisk vil fokusere på sagsbehandlingen og retssikkerheden frem for selve skatteberegningen. Borger- og retssikkerhedschefen kan komme med udtalelser og forslag, som Skattestyrelsen bør følge for at rette op.
9. Anke til Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten: Hvis du ikke får medhold i første klageinstans (f.eks. skatteankenævnet), kan afgørelsen som regel indbringes for Landsskatteretten. Landsskatteretten er den øverste administrative klageinstans på skatteområdet og træffer en endelig afgørelse administrativt. I nogle sager kan man springe ankenævn over og gå direkte til Landsskatteretten (bl.a. hvis sagen er principiel eller hvis du selv ønsker det – man kan anmode om “direkte indbringelse”). Vi varetager ankeprocessen og sikrer, at alle relevante argumenter og nye beviser kommer med. Det er værd at bemærke, at chancen for at vinde sagen statistisk er større hos Landsskatteretten/ankenævn end ved domstolene, og omkostningerne er lavere. Derfor tilstræber vi altid at vinde sagen inden den evt. når domstolssystemet.
10. Civil retssag mod Skattestyrelsen: Hvis de administrative klagemuligheder er udtømte, eller hvis du vælger at gå direkte til domstolene, kan skattesagen anlægges ved domstolene (typisk byretten som første instans). Her bliver modparten “staten v/Kammeradvokaten” (statens advokat). Det er en større skriftlig og mundtlig proces, hvor nye påstande og nye dokumenter kan fremlægges, som måske ikke indgik i den administrative fase. Vi vurderer nøje, om der er grundlag for at anlægge en civil retssag – og i givet fald forbereder vi sagen grundigt, så alle aspekter bliver belyst. En retssag kan eskalere hele vejen til landsretten og Højesteret, hvis principielle spørgsmål er på spil. I visse tilfælde kan EU-Domstolen også involveres (fx hvis der skal fortolkes EU-retsakter).
11. Besvarelse af henvendelser fra Skattestyrelsens specialenheder: Skattestyrelsen har en række særlige kontrolenheder, der målrettet undersøger specifikke områder. Det kan være eKapital-henvendelser (fx kontrol af oplysninger fra banker), undersøgelser fra enheder som Kædesvig og Kompleks Svig (der kigger på organiseret momssvig m.v.), forespørgsler fra Meld & Aktionsgruppen (MICA), sager om kryptovaluta i spekulationsøjemed, henvendelser fra Center for Bekæmpelse af International Skatteunddragelse (CEBIS) – nu omdøbt til Særlig Kontrol – samt initiativer under projekt “Money Transfer” (Skattestyrelsens projekt der overvåger udenlandske transaktioner, f.eks. overførsler til udenlandske kryptobørser, ejendomskøb i udlandet osv.). Vi har erfaring med at besvare og håndtere sådanne komplekse henvendelser, så Skattestyrelsen får de oplysninger, de har krav på – men ikke mere end det. Det gælder om at imødegå deres eventuelle mistanker uden at give anledning til yderligere kontrol, og samtidig passe på sine rettigheder.
12. Anke til domstolene og EU-Domstolen: Skulle det blive nødvendigt, følger vi sagen helt til dørs. Det vil sige, at efter Landsskatteretten kan vi hjælpe med at indbringe sagen for Østre Landsret/Vestre Landsret (alt efter geografisk værneting) og derfra eventuelt til Højesteret. Danmark har relativt få skattesager i Højesteret hvert år, men når principielle spørgsmål er på spil, er det en mulighed. I yderste instans – hvis sagen involverer EU-retlige spørgsmål – kan der ske forelæggelse for EU-Domstolen. Vi har erfaring med at navigere i dette system og arbejder sammen med førende specialister, hvis en sag når disse højder.

Som det fremgår, er der mange veje at gå for den skatteyder, der vil udfordre Skattestyrelsen. Det vigtigste er at reagere hurtigt og strategisk. En klage skal som nævnt indgives inden 3 måneder, og det er afgørende at få alle relevante forhold med i første omgang. Her kan professionel hjælp gøre en stor forskel – både i at udvælge de stærkeste argumenter og i at skære svage punkter fra (så man ikke risikerer at tabe helheden ved at køre marginale påstande).

Man bør heller ikke afholde sig fra at klage af økonomiske grunde. Staten giver, som tidligere nævnt, omkostningsgodtgørelse til skattesager, hvilket vil sige at 50% eller 100% af dine rimelige omkostninger til advokat eller revisor refunderes afhængigt af sagens udfald. Dette gør det muligt for “den lille skatteyder” at tage kampen op mod Skattestyrelsen uden at frygte en ruinøs regning – forudsat naturligvis at sagen har et rimeligt grundlag.

Skattereglernes kompleksitet – og værdien af professionel hjælp

Mange skatteydere føler med god grund, at det danske skattesystem er en jungle af regler og indviklede juridiske detaljer. Der er love, bekendtgørelser, styresignaler, domme og praksis, som alt sammen skal overholdes og navigeres i. På sin vis er der en vis struktur: Skattestyrelsen udgiver hvert år Den Juridiske Vejledning, som samler gældende regler og praksis i et (meget omfattende) dokument. Den er faktisk skrevet, så menigmand i princippet kan læse den – problemet er bare, at der er alt for meget stof til, at de fleste kan overskue det. Så selvom skatteretten kan siges at være “logisk” opbygget, er mængden af regler og undtagelser overvældende.

Her kommer værdien af specialiseret rådgivning ind i billedet. Vi og vores tilknyttede eksperter (advokater, revisorer og skattespecialister) kan svare på alle spørgsmål inden for skat – hvad enten det drejer sig om personlig indkomst, virksomhedsordninger, international skat, kryptovaluta-beskatning eller noget helt femte. Vi guider vores klienter til lovlige og hensigtsmæssige løsninger, når årsregnskaber og selvangivelser skal udarbejdes, så ingen muligheder for fradrag eller fordelagtig behandling overses. Ofte kender vi specialregler, som de færreste er opmærksomme på, men som kan komme vores klienter til gode. Dette gælder i høj grad også, hvis du har udenlandske selskaber eller ejendomme – international skatteret rummer mange faldgruber, men også nogle muligheder, som man bør udnytte korrekt.

Vores erfaring er, at grundig skatterådgivning kan betale sig selv mange gange hjem. Ikke alene undgår man unødige skattesager og bøder; man kan også optimere sin skat inden for lovens rammer. De løsninger, vi finder frem til, giver ofte betydelige besparelser år efter år – nogle gange endda livsvarigt.

Afslutningsvis: Skat er et komplekst felt, og Skattestyrelsen spiller efter sine egne regler i dette felt. Men som skatteyder står du ikke uden rettigheder eller muligheder. Med den rette kombination af indsigt, rettidig omhu og kvalificeret rådgivning kan selv de mest komplekse skattesager vindes eller forhandles på plads på en rimelig måde.

Kilde: Kryptovalutarevisor.
Fotokredit: stock.adobe.com og/eller Kryptovalutarevisor
Personer/Firmaer/Emner/#: #Kryptovalutarevisor, #Skattestyrelsen, #Skatteankestyrelsen, #Landsskatteretten, #Gældsstyrelsen, #Skatteklager, #Skattesager, #Skatterådet, #Omkostningsgodtgørelse, #Kryptovaluta, #BorgerogRetsikkerhedschefen
Ⓒ 2025 Copyright by Kryptovaluta Revisor – kan deles ved aktivt link til denne artikel.