Guide til kryptovaluta for private: Hvordan beskattes kryptovaluta? og skal der selvangives?

Vi får for tiden en del spørgsmål om kryptovaluta, realisation og selvangivelsespligt. Der skal der betales skat og selvangives hvis man tjener penge og anvender disse eller staking og skift mellem stablecoins. Hæver man en gevinst på krypto for at købe på ny eller købe ether i stedet for bitcoin er der selvgivelse og skat. Også selv om du “geninvesterer”. Det skriver Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket A/S.

Skattestyrelsens praktik er FIFO metoden (Hver transaktion beskattes selvstændigt) og selvangivelsespligten omfattes hvis man er privat og foretager dispositioner. Ca. 95% af alle er selvangivelsespligtige.

Hvad kan Skattestyrelsen se?

Du kan godt blive beskattet, selvom du ikke overfører pengene til din bank. Du slipper ikke for skat og selvangivelsespligt selvom du har pengene stående i dollars eller euros et sted. En ren krypto-til-krypto handel er ligeledes nok.

Om banken er i DK, EU eller uden for EU spiller ingen rolle. Mange tror at f.eks. Revolut ikke kan ses af skattestyrelsen, men komplette opgørelser tilsendes Skattestyrelsen og afhængigt af land, sker det på oprettelsesdagen, senest den første i kommende måned eller senest den 31/12 i et år.

Kender Skattestyrelsen alle dine investeringer og overførsler?

Skattestyrelsen kender ALLEREDE dine transaktioner FRA og TIL Danmark til en udenlandsk bank eller f.eks. ejendomsmægler, Dette sker via Money Transfer Projektet under “Særlig Kontrol” afdelingen i Høje Tåstrup. Money Transfer Projektet ser alle transaktioner, eller dem de vil søge på, og tillige arten af transaktionen, og tillige HVEM der er modtager, f.eks. en børs, investeringsselskab eller ejendomsmægler.

Har du overført penge og ikke selvangivet har du en skattesag. Har du ikke selvangivet i flere år, har du flere år at selvangive for. Danmark har henved 83 overvågningssystemer foruden Palantir, Politiets systemer og f.eks. MITID.

I Danmark henhører kryptobeskatning og selvangivelsespligt under:

1. Statsskatteloven af 1903 i 1922 versionen, navnlig § 4 og § 5
2. Personskattelovens § 3
3. Kildeskattelovens § 1
4. Skattekontrollovens §§ 2, 3, 5, 6 og 82 samt
5. Skatteforvaltningslovens §§ 1, 26 og 27
6. Suppleret af en for de fleste administrativ praksis
7. Den juridiske vejledning.

Husk der er stor forskel på skattepraksis og lovhjemmel i Skattestyrelsen og selv om loven er fra 1922 er den stadig gældende sammen med skattepraksis. Kan du bevise du ikke har investeret i spekulationsøjemed, ansætter vi dig gerne 😉 Spekulationshensigten er obligatisk, fordi Skattestyrelsen, aldrig kan se andet end spekulation.

Vi har dog, som en af de få, vundet flere sager hvor det underliggende Blockchain er fokus med Round Table og etablering af validator tokens som f.eks. er baseret på Stellar eller DF Decentralized Trust (Hyperledger familien).

Skatteforvaltningslovens §27, 1, 5

Såfremt at Skattestyrelsen nævner Skatteforvaltningslovens §§ 1, 26 og 27, kan det være fordi de mener, at du har handlet jf. Skatteforvaltningslovens §27, 1, 5: hvor ordene at du har handlet med “FORSÆT” for at unddrage skat, eller har handlet “GROFT UAGTSOMT” hvilket har indflydelse på bødestørrelsen, og at Skattestyrelsen kan foretage skatteligning 10 år tilbage i tiden eller længere. Ved kriminalitet er grænsen ikke begrænset. Disse sager ledsages ofte af politianmeldelser efter juridisk vurdering der står i sager over 200.000 (bemærk der er i realiteten ikke er en nedre grænse for anvendelse af denne lov).

Hvornår skal man selvangive?

Når du sælger eller veksler én kryptovaluta til en anden eller gives en rente i sikkerheder, anses det efter dansk skatteret som en afståelse. Det indebærer, at der opstår en skattepligtig begivenhed. Hvis der i den forbindelse realiseres en gevinst eller et tab, opstår der samtidig selvangivelsespligt. Dette følger af statsskattelovens § 4, hvorefter indtægter er skattepligtige, samt statsskattelovens § 5, der afgrænses ikke-skattepligtige formuebevægelser.

Hvornår er der Spekulationshensigt?

Det er der altid. Kryptovaluta behandles i praksis som et aktiv erhvervet med henblik på spekulation, hvorfor gevinster ved afståelse er skattepligtige. Selvangivelsespligten følger af bl.a. af skattekontrollovens § 2 og § 3, hvorefter skattepligtige indtægter skal oplyses til Skattestyrelsen. Det afgørende er, at en veksling mellem kryptovalutaer skattemæssigt sidestilles med et salg og et nyt køb. Der sker således en realisation, selv om midlerne forbliver i kryptosystemet, derfor er der også selvangivelsespligt.

Nedenfor fremgår den korrekte skattemæssige kvalifikation:

Det du har nu, er korrekt, men mangler en række centrale indkomsttyper og dispositioner, som Skattestyrelsen i praksis også beskatter. Især staking, mining, airdrops og brug af stablecoins bliver ofte overset, selv om de har selvstændig skattemæssig behandling.

Her er en udvidet og fuldt dækkende tabel med de relevante scenarier:

Situation	Skattemæssig kvalifikation	Skattepligt	Selvangivelsespligt
Salg af kryptovaluta til anden valuta af enhver art	Afståelse	Ja	Ja
Veksling fra én kryptovaluta til en anden	Afståelse	Ja	Ja
Anvendelse af kryptovaluta til køb af varer eller ydelser	Afståelse	Ja	Ja
Modtagelse af staking rewards	Løbende indkomst	Ja	Ja
Efterfølgende salg af staking rewards	Afståelse	Ja	Ja
Mining af kryptovaluta	Løbende indkomst	Ja	Ja
Efterfølgende salg af mined coins	Afståelse	Ja	Ja
Modtagelse af airdrops	Løbende indkomst	Ja	Ja
Modtagelse af forks	Løbende indkomst	Ja	Ja
Lending af kryptovaluta (udlån mod rente)	Kapitalindkomst	Ja	Ja
Modtagelse af renter i krypto	Løbende indkomst	Ja	Ja
Brug af stablecoins til køb af anden krypto	Afståelse	Ja	Ja
Veksling mellem stablecoins	Afståelse	Ja	Ja
Indløsning af stablecoins til fiat	Afståelse	Ja	Ja
DeFi yield farming	Løbende indkomst	Ja	Ja
NFT køb og salg	Afståelse	Ja	Ja
Modtagelse af betaling i kryptovaluta	Personlig indkomst	Ja	Ja
CFD og Finansielle kontrakter CEF baserede investeringsfonde	Personlig indkomst	Ja	Ja
Honorar og gebyrer i forbindelse med sikkerhedsstillelser	Personlig indkomst	Ja	Ja
Tokenbaseret validation efter ekstern tokenvalidator – en validators værdi stiger	Personlig indkomst	Ja	Ja
Overførsel mellem egne private wallets uden realisering og uden ejerskifte med samme kontoinformationer (ikke virksomhed)	Ikke afståelse	Nej	Nej
Passiv beholdning uden disposition Der er kun købt og ikke ændret noget.	Ikke afståelse	Nej	Nej

(C) Copyright 2026 by kryptovalutarevisor.dk og aors.dk

Værdiforøgelse, geninvestering eller realisation giver skattepligt og selvangivelsespligt

Det centrale er, at beskatningen ikke kun knytter sig til klassiske køb og salg, men også til enhver form for værdiforøgelse eller realisation. Dette gælder også i situationer, hvor der ikke sker en udbetaling til danske kroner, men at du veksler til f.eks. $ eller € på f.eks. Binance, Kraken eller Coinbase.

Særligt vigtigt i skattepraksis:

• Staking og mining beskattes som indkomst på modtagelsestidspunktet til markedsværdi
• Stablecoins anses ikke som neutrale og udløser beskatning ved veksling
• DeFi aktiviteter behandles som skattepligtige indtægter, selv uden fiat involvering
• Enhver veksling anses som realisation, uanset om midlerne forbliver i blockchain-økosystemet
• Ethvert udløn baseret på underliggende kryptoaktiver anses ofte som realisation, uanset om midlerne forbliver i blockchain-økosystemet

Det betyder fortsat, at eksempelvis bitcoin til ethereum skattemæssigt behandles som:

• salg af bitcoin til markedsværdi i DKK
• køb af ethereum til samme værdi

Gevinst eller tab opgøres på transaktionstidspunktet og skal selvangives i henhold til skattekontrollovens § 2 og § 3.

• Du kan også lade os gøre det ved at uploade dine CSV data til os.

Det betyder i praksis, at en transaktion som Bitcoin til Ethereum behandles som et salg af Bitcoin til markedsværdi i danske kroner efterfulgt af et køb af Ethereum til samme værdi. Gevinst eller tab skal derfor opgøres på tidspunktet for vekslingen, og resultatet skal selvangives.

Mange skriver på Facebook: ingen beskatning og ingen selvangivelsespligt

En udbredt misforståelse er, at skat først udløses, når pengene hæves til en bankkonto, som der skrive mange steder på Facebook. Dette er ikke korrekt. Beskatning udløses allerede ved selve vekslingen og ved hjemtagelse af gevinst og geninvesteringer m.v. Veksling af kryptovaluta til en anden valuta udløse skattepplig og selvangivelsespligt.

Når du sælger eller veksler kryptovaluta, anses det som en afståelse, og der opstår som udgangspunkt selvangivelsespligt. Mange siger der er en vis Skattefrihed ved kryptovaluta. Det er der ikke i Danmark, men f.eks. i Tyskland er det SKATTEFRIT efter 1 år og i andre lande er kryptovaluta ligestillet med landets aktieavancebeskatningslov og kursgevinst lov. Der findes flere lande med 0% i skat på aktie- og kryprovaluta-gevinster.

I de tilfælde man har virksomhed f.eks. i USA: i staterne Nevada, Wyoming og Delaware er det skattefrit fordi selskabsstiftelse der sker som et skattefritaget selskab med udenlandsk ejer. Her fordres det, at man selv foretager ligningsmæssigt regnskab.

Her er de typiske situationer:

• Sælger du bitcoin til danske kroner
  → Beskatning af gevinst sker ved salget og selvangivelsespligt opstår
• Veksler du bitcoin til en anden mønt
  → Det betragtes som et salg af bitcoin og et køb af en anden mønt og selvangivelsespligt opstår
  → Gevinst/tab på bitcoin skal opgøres og beskattes og selvangivelsespligt opstår
• Hæver du pengene og køber krypto igen senere
  → Først beskattes salget og selvangivelsespligt opstår
  → Derefter anses det som et nyt køb med ny anskaffelsessum

Skattemæssigt behandles krypto som udgangspunkt efter statsskattelovens regler om spekulation for private personer. Det betyder:

• Gevinster er skattepligtige som personlig indkomst
• Tab er som udgangspunkt fradragsberettigede, men ofte med begrænsninger (ikke fuld modregning som aktier)

Eksempel:
Du køber bitcoin for 50.000 kr.
Senere er den 100.000 kr. værd, og du bytter til ether
→ Du beskattes af gevinst på 50.000 kr. på det tidspunkt

Kryptovaluta Revisor kan gennemgå din konkrete situation og regne skatten ret præcist ud, så du ikke får en ubehagelig overraskelse. Ring gerne 32177777.

Hvad er beskatningen?

Beskatningen afhænger af, hvordan du er klassificeret skattemæssigt, men for langt de fleste private i Danmark gælder følgende:

Krypto beskattes som personlig indkomst efter statsskatteloven, typisk som spekulation. Det er svært for ikke at sige umuligt at opnå anerkendelse af at du ikke har ageret spekulant. Du skal nemlig kunne bevise at du ikke har ville tjene penge.

Det betyder i praksis:

• Gevinster beskattes med din personlige indkomstskat
• Skattesatsen ligger typisk mellem ca. 37 procent og op til ca. 52 procent afhængigt af din samlede indkomst og topskat

Her er et konkret overblik:

Situation

• Gevinst på krypto (salg eller byt)
  Beskatning: Personlig indkomst
  Sats: ca. 37 til 52 procent
• Tab på krypto
  Fradrag: Ja, men som ligningsmæssigt fradrag
  Værdi: ca. 26 procent (ikke samme værdi som beskatning af gevinst)

Det er den skæve beskatning, mange bliver overrasket over.

Eksempel:

• Du tjener 100.000 kr. på bitcoin
  → Skat kan være op til ca. 52.000 kr.
• Du taber 100.000 kr. på en anden handel
  → Fradrag giver kun ca. 26.000 kr. i skattemæssig værdi

Altså kan du i værste fald betale skat samlet set, selvom du reelt ikke har tjent penge.

Ved byt mellem kryptovalutaer:

• Bitcoin → Ether
  → Du beskattes af gevinsten på bitcoin som om du havde solgt til kroner
  → Din nye anskaffelsessum for ether bliver markedsværdien på byt-tidspunktet

Der findes undtagelser, men de er sjældne:

• Hvis du kan bevise, at det ikke er spekulation (meget svært i praksis)
• Hvis du driver egentlig næringsvirksomhed med handel (så gælder andre regler)

FIFO (First In-First Out princippet

SKAT bruger FIFO-princippet (først ind, først ud), når de opgør dine handler, medmindre du kan dokumentere andet.

Når du går fra én krypto til en anden, fx fra bitcoin til ethereum, så er det ikke staking. Det er en handel/veksling, og skattemæssigt behandles det som et salg, som er skatteligtigt og dermed selvangivelsespligtigt.

Alt der er skattepligtigt er også selvselvangivelsespligtigt, og her skal man opgive formuegoder, penge/krypto, huse/sommerhuse i udlandet, både, samlebiler og evt. værdipapirer m.v.

Det betyder at skattepligt og selvangivelsespligt opstår når du sælger:

• Bitcoin → Ethereum
  → anses som salg af bitcoin
  → du beskattes af gevinst/tab på bitcoin
  → du har derefter købt ethereum til markedsværdi

Staking er noget helt andet. Staking betyder typisk:

• Du låser eller stiller din krypto til rådighed i et netværk (fx Ethereum)
• Du hjælper med at validere transaktioner
• Du modtager løbende belønning (rewards)

Skattemæssigt behandles staking og rewards sådan:

• De belønninger du modtager, beskattes som personlig indkomst på modtagelsestidspunktet og er dermed skattepligtigt og selvangivelsespligtigt
• Værdien opgøres i danske kroner, når du modtager dem
• Hvis du senere sælger de modtagne coins, beskattes du igen af en eventuel kursgevinst

Så forskellen er ret klar:

• Bytte krypto → skat på gevinst (handel) og selvangivelse
• Staking → løbende beskatning af rewards + evt. senere gevinst og selvangivelsespligt

Mange tror fejlagtigt, at “geninvestering” eller at blive i krypto-systemet udskyder skat, men det gør det ikke i Danmark. Hver eneste veksling bliver set som en skattepligtig begivenhed.

Beskatning af staking og rewards i Danmark

Staking og modtagelse af rewards inden for kryptovaluta er i stigende grad blevet anvendt af både private og professionelle investorer. Den skattemæssige behandling i Danmark er imidlertid kompleks og adskiller sig væsentligt fra klassisk værdipapirbeskatning. Mange investorer fejlagtigt antager, at staking først beskattes ved salg, men dette er ikke korrekt efter gældende praksis. Der er både skattepligtigt og selvangivelsespligtigt.

Den danske skattemæssige tilgang til kryptovaluta tager udgangspunkt i statsskattelovens principper, hvor indtægter som udgangspunkt er skattepligtige, uanset form. Dette gælder også digitale aktiver, herunder løbende afkast fra staking og anvendelse under CFD f.eks.

Skattestyrelsen har i praksis fastlagt, at rewards anses som indkomst på modtagelsestidspunktet. Det er derfor afgørende at forstå forskellen mellem køb, handel, staking og løbende afkast, da hver kategori beskattes og selvangives forskelligt. Manglende indsigt kan medføre betydelige efteropkrævninger og i visse tilfælde skattetillæg.

Hvor meget er skat på staking?

Staking er en proces, hvor en investor stiller sin kryptovaluta til rådighed for et blockchain-netværk, typisk baseret på en såkaldt proof of stake mekanisme. Ved at stille midler til rådighed bidrager man til netværkets drift og sikkerhed. Til gengæld modtager investoren en form for afkast, kaldet rewards. Ethereum er et af de mest anvendte netværk til staking, hvor investorer kan deltage enten direkte eller via tredjepartsplatforme. Typiske karakteristika ved staking:

• Kryptovaluta låses eller bindes i en periode
• Netværket anvender midlerne til validering af transaktioner
• Investoren modtager løbende betaling i form af nye coins eller tokens
• = Du betaler personlig skat på Staking fra 37-53%

Hvor meget er skat på rewards?

Efter dansk skatteret anses rewards fra staking som skattepligtig indkomst på det tidspunkt, hvor de modtages. Dette følger af statsskattelovens § 4, hvorefter alle indtægter, uanset oprindelse, som udgangspunkt er skattepligtige. Det indebærer følgende:

• Rewards beskattes som personlig indkomst
• Beskatning sker ved modtagelse, ikke ved salg
• Værdien opgøres i danske kroner på modtagelsestidspunktet

Dette gælder uanset om rewards beholdes, geninvesteres eller straks anvendes til ny staking.

Beskatningens praktiske konsekvenser

Den skattemæssige behandling medfører en række praktiske udfordringer for investorer.

Situation

• Modtagelse af staking reward
  Beskatning: Personlig indkomst
  Tidspunkt: Ved modtagelse
  Værdiansættelse: Markedsværdi i DKK
• Efterfølgende salg af reward
  Beskatning: Gevinst eller tab opgøres
  Grundlag: Anskaffelsessum svarer til tidligere beskattet værdi

Dette medfører en dobbeltbeskatningslignende situation:

• Først beskattes værdien ved modtagelse
• Dernæst beskattes en eventuel kursstigning ved senere salg

Eksempel på stakingbeskatning

En investor modtager staking rewards i Ethereum til en værdi af 10.000 kr.

• På modtagelsestidspunktet beskattes 10.000 kr. som personlig indkomst
• Hvis værdien senere stiger til 15.000 kr. og sælges
  → beskattes gevinst på 5.000 kr.

Hvis værdien derimod falder:

• Tab kan fradrages, men typisk med begrænset fradragsværdi

Dette illustrerer den asymmetriske beskatning, som ofte rammer alle kryptoinvestorer i Danmark. For at løse dette kan man oprette banker i udlandet og/eller selskaber og indgå investeringsforeninger eller købe aktier der investerer i kryptovaluta.

Forskellen mellem staking og handel

Det er centralt at sondre mellem staking og almindelig handel med kryptovaluta.

Handling

• Bytte bitcoin til ethereum
  Skattemæssig behandling: Afståelse
  Konsekvens: Beskatning af gevinst
• Modtagelse af staking rewards
  Skattemæssig behandling: Løbende indkomst
  Konsekvens: Beskatning ved modtagelse
• Geninvestering af rewards
  Skattemæssig behandling: Ingen udskydelse
  Konsekvens: Allerede beskattet

Der opstår således skat, selv om midlerne aldrig hæves til en bankkonto.

Dokumentationskrav og opgørelse

Skattestyrelsen stiller betydelige krav til dokumentation af kryptotransaktioner.

Investorer bør sikre:

• Registrering af alle modtagne rewards med dato og værdi
• Dokumentation for markedspris på modtagelsestidspunktet
• Opgørelse af efterfølgende salg og kursændringer

Manglende dokumentation kan føre til skønsmæssig ansættelse, hvilket ofte er til ugunst for skatteyderen.

Særlige risici ved staking

Staking indebærer ikke alene markedsrisiko, men også skattemæssig risiko.

De væsentligste risikofaktorer omfatter:

• Beskatning uden likviditet til at betale skatten
• Kompleks opgørelse ved mange små rewards
• Risiko for dobbeltbeskatning ved kursstigninger
• Begrænset fradragsværdi ved tab

Investorer bør derfor overveje likviditetsstyring i forbindelse med staking.

Skattesatser

Rewards beskattes som personlig indkomst, hvilket betyder:

Indkomstniveau

• Bundskat
• Kommuneskat
• Eventuel topskat

Samlet beskatning kan udgøre:

• Ca. 37 procent ved lavere indkomst
• Op til ca. 52 procent ved topskat

Tab fradrages typisk med en lavere værdi, hvilket skaber en ubalance i beskatningen.

Samspil med øvrige kryptotransaktioner

Staking indgår i den samlede skatteopgørelse for kryptovaluta.

Dette indebærer:

• Sammenlægning med gevinster fra handel
• Fradrag for tab efter gældende regler
• FIFO-princip ved opgørelse af beholdninger

Det er derfor nødvendigt at føre en samlet og konsistent opgørelse af alle kryptorelaterede aktiviteter.

CASE 2, Fru Hansen køber for 1 million i 2022 og glemmer alt om det. Skal hun selvangive for hvert år? hvad får man i bøde for manglende selvangivelsespligt

Case om passiv investering i kryptovaluta og selvangivelsespligt

En passiv investering i kryptovaluta uden efterfølgende dispositioner rejser ofte spørgsmålet om, hvorvidt der består en løbende selvangivelsespligt. Mange investorer antager fejlagtigt, at selve ejerskabet udløser indberetningskrav, men dette er ikke tilfældet efter dansk skatteret.

Fru Hansen foretager i 2022 et køb af kryptovaluta for 1.000.000 kr. Herefter foretager hun ingen handler, ingen vekslinger, ingen staking og ingen hævninger. Investeringen ligger uændret i hele perioden.

Det afgørende er derfor, om der i de efterfølgende indkomstår er indtrådt skattepligtige begivenheder.

Skattemæssig vurdering af passiv beholdning

Efter statsskattelovens § 4 er det alene realiserede indtægter, der beskattes. Det betyder, at værdistigninger på en beholdning ikke beskattes løbende, så længe der ikke sker afståelse.

For Fru Hansen indebærer dette:

• Købet i 2022 er ikke i sig selv skattepligtigt
• Der sker ingen beskatning af urealiserede gevinster
• Der er ingen skattepligtig indkomst uden salg, veksling eller afkast

Selv­angivelsespligt år for år

Selvangivelsespligten følger af skattekontrollovens § 2 og § 3 og knytter sig til skattepligtige indtægter.

Indkomstår

• 2022
  Forhold: Køb af krypto
  Pligt: Ingen selvangivelse, da der ikke er skattepligtig indkomst
• 2023
  Forhold: Ingen aktivitet
  Pligt: Ingen selvangivelse af krypto
• 2024 og frem
  Forhold: Fortsat passiv beholdning
  Pligt: Ingen selvangivelse, medmindre der sker dispositioner

Det afgørende er således, at der ikke består en generel pligt til at selvangive alene på baggrund af ejerskab.

Hvornår opstår skatte og selvangivelsespligten?

Selvangivelsespligten indtræder først, når der sker en skattepligtig begivenhed.

Det vil typisk være:

• Salg af kryptovaluta
• Veksling til anden kryptovaluta
• Modtagelse af staking rewards
• Anvendelse til køb af varer eller ydelser

Først på dette tidspunkt skal værdien opgøres og indberettes.

Bøder ved manglende selvangivelse

Da Fru Hansen ikke har haft skattepligtige dispositioner, foreligger der ikke manglende selvangivelse.

Der er derfor:

• Ingen bøde
• Ingen renter
• Ingen risiko for sanktion

Bøder efter skattekontrolloven forudsætter, at der er undladt at oplyse skattepligtig indkomst.

Sammenligning med aktiv investor

For at tydeliggøre forskellen kan situationen opstilles således:

Forhold

• Passiv investor
  Aktivitet: Ingen
  Beskatning: Nej
  Selv­angivelse: Nej
  Bøder: Nej
  
• Aktiv investor
  Aktivitet: Handel, staking
  Beskatning: Ja
  Selv­angivelse: Ja
  Bøder: Ja, ved manglende regnskab / selvangivelse(r)

Praktisk betydning

Casen viser, at dansk skatteret ikke beskatter formuebesiddelse som udgangspunkt, men derimod realiserede gevinster og løbende indtægter.

Det betyder:

• Ingen aktivitet medfører ingen selvangivelsespligt
• Skattepligt opstår først ved disposition
• Dokumentation for anskaffelsessum bør stadig opbevares

Dette er væsentligt, da den oprindelige købspris skal anvendes ved en senere opgørelse, som primobeløb, af gevinst eller tab.

Få lavet regnskaber – årsopgørelser og selvangivelser

AORS.DK laver ofte deklarationer og revisionserklæringer for hvert enkelt år, således skat kan kontrollere hvert enkelt år. Det samme kan vi her på Kryptovalutarevisor.dk.

Har du glemt at selvangive, så lad os skrive til Skattestyrelsen, at vi indenfor 1 uge sender dine manglende selvangivelser. På den måde sparer du meget tid og uro og du får ingen bøder som min. er på det som man ikke har selvangivet for.

I dag er Skattestyrelsen selv bødeudsteder og kan det komme i nærheden af groft uansvarligt (Skatteforvaltningsloven §27, 1, 5.) Så kan det sagtens give 2-3 x ekstrabeskatning.

Du kan se mere på kryptovalutarevisor.dk

Få skatterådgivning hos en skatterådgiver

Ring 77777770 (ikke sms) til din kryptorevisor eller skriv til info@kryptovalutarevisor.dk Du kan også indsende din sag til vurdering, så du ved hvad det koster INDEN at vi laver regnskaber og selvangivelser til dig.

• Du kan indsende her: Kontakt upload af skattesag eller filer
• Det koster ikke noget vi ser på sagen og det afgørende er, at vi kan vinde sager eller få refusion. Du får 50-100% refusion, da en faktura for arbejdet sendes til Skattestyrelsen.

Kilde: Michael Rasmusssen, Advokat og Revisor Samvirket A/S & Kryptovalutarevisor.dk.
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #krypto #staking #skat #kryptoselvangivelse #bitcoin #ethereum #skattestyrelsen #skatteret
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by KryptoRevision København – kan deles ved aktivt link til denne artikel.