Krypto i banken: Få kunder køber ETP’er hos Danske Bank og Nordea
Danske Bank og Nordea har efter mange års antipati og afvisning givet kunderne adgang til børshandlede kryptoprodukter, men efterspørgslen er indtil videre stærkt begrænset. Det skriver Børsen, hvor Nordea omtaler produkterne som “en relativt begrænset del af privathandlen”, og hvor ingen af de to banker vil oplyse, hvor mange kunder der har handlet. Tallene fra Nationalbanken og fra kryptobranchen peger i hver sin retning. For investorer med dansk skattepligt er der desuden en detalje, som let bliver overset: et børshandlet produkt og kryptovaluta ejet direkte beskattes ikke ens. Det skriver Børsen og Kryprovalutarevisor.dk
Det tilbyder bankerne
Danske Bank lukkede 11. februar 2026 op for tre ETP’er, to på bitcoin og en på ethereum, udstedt af BlackRock og WisdomTree. Rådgivning følger ikke med, og adgangen forudsætter en forudgående test af kundens erfaring og kendskab til risikoen. Selve aktivklassen får ingen anbefaling med på vejen, for banken omtaler krypto som “opportunistiske investeringer” frem for en del af en langsigtet portefølje. Hos Nordea kom kunderne i december 2025 ind på et syntetisk børshandlet produkt fra CoinShares med bitcoin som underliggende aktiv, også her uden rådgivning. Ifølge Børsen har Danske Bank heller ikke markedsført produkterne aktivt, og banken kalder dem et nicheprodukt for velinformerede kunder. Set i det lys er den lave aktivitet ikke overraskende, for et produkt, som banken hverken rådgiver om, anbefaler eller reklamerer for, sælger sjældent sig selv.
“Vores kunder handler ikke i EU banker men i udenlandske Fintech banker, der tilbyder meget mere, billigere, med større økonomisk sikkerhed og med langt flere faciliteter. Bankerne i EU er ofte krypto afvisende og man skal snakke i telefon hele tiden, hvor der i USA langt mere sikkerhed også økonomisk og man behøver ikke forklare noget. Desuden er er DEFI ude på at gøre banker overflødige,”
Det siger Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket A/S.
Tallene peger i to retninger
Nationalbanken målte i 2025 det direkte ejerskab af kryptoaktiver til 4 pct. af borgerne, uændret fra 2023, og hovedparten af ejerne sidder med under 10.000 kr. Samme papir registrerer til gengæld flere ejere af værdipapirer med kryptoeksponering end i 2023, om end beløbene fortsat er mindre end ved direkte ejerskab. Kryptobørsen Firi anerkender ifølge Børsen ikke Nationalbankens tal som retvisende og henviser til Nordic Crypto Adoption Survey, der sætter andelen i Danmark til omkring 10 pct. Firi er selv partner på den måling, som analysehuset K33 gennemførte i marts 2026 sammen med Nordic Blockchain Association. De to resultater hviler på hver sin metode: Epinion spurgte 3.013 borgere fra 15 år i efteråret 2025 for Nationalbanken, mens K33 brugte Norstats paneler. Uanset hvilket tal man lægger til grund, mærker også branchen opbremsningen. Firi fik ifølge Børsen 10.000 nye danske kunder i 2025 mod 3.000 indtil videre i 2026, og Firis danske landechef, Karina Rothoff Brix, oplyser, at handelsvolumen med kryptovaluta på tværs af Norden er faldet med 60 pct. i 2026. Hun ser faldet som en normal fase i markedets cyklus og bankernes produkter som en anerkendelse af kryptomarkedet.
| Nøgletal | Tal | Kilde |
|---|---|---|
| Borgere i Danmark med kryptoaktiver, 2025 | 4 pct. | Danmarks Nationalbank |
| Udvikling siden 2023 | Uændret | Danmarks Nationalbank |
| Typisk beholdning | Under 10.000 kr. | Danmarks Nationalbank |
| Voksne i Norden med krypto, 2026 | 11,1 pct. eller 2,5 mio. | K33 |
| Danskere med krypto ifølge branchens måling, 2026 | Ca. 10 pct. | Nordic Crypto Adoption Survey via Børsen |
| Nye danske kunder hos Firi | 10.000 i 2025, 3.000 hidtil i 2026 | Firi via Børsen |
| Handelsvolumen i Norden, 2026 | Minus 60 pct. | Firi via Børsen |
Skatten er ikke den samme
For investorer, der er skattepligtige til Danmark, er valget mellem et børshandlet produkt og kryptovaluta ejet direkte også et skattevalg. Skattestyrelsen placerer i Den juridiske vejledning 2026-2 direkte ejet kryptovaluta som bitcoin under statsskattelovens spekulationsregel, så gevinsten bliver personlig indkomst, mens et tab kun kan trækkes fra som ligningsmæssigt fradrag. Afgørelsen SKM2021.449.SR trækker en anden vej for værdipapirer, der blot følger bitcoinkursen: de havner som strukturerede fordringer under kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og dermed under reglerne for finansielle kontrakter.
Investoren betaler i så fald skat år for år af værdiændringen som kapitalindkomst, også uden at have solgt (lagerprincippet), og tab kan kun trækkes fra i begrænset omfang. Om de konkrete ETP’er hos Danske Bank og Nordea hører til i den kategori, afhænger af det enkelte produkts konstruktion og bør afklares før købet. Den skæve behandling af gevinst og tab på kryptoaktiver står samtidig til at blive ændret, for ifølge PwC’s gennemgang af lovprogrammet for 2026/27 er et lovforslag om netop det på vej, uden at modellen er beskrevet endnu. For investorer uden dansk skattepligt gælder bopælslandets regler, og dér kan det samme produkt blive behandlet helt anderledes.
Vores vurdering
At kunderne holder igen, siger mere om produktet og tidspunktet end om kryptovaluta som sådan. Bankerne har valgt den forsigtigste model, hvor kunden selv skal finde produktet, bestå en test og handle uden rådgivning, og det sker i et år, hvor også de specialiserede børser melder om færre nye kunder. Den, der allerede ejer kryptovaluta, har som regel en konto hos en børs i forvejen. Den, der overvejer at begynde, bør kende forskellen på at eje aktivet og at eje et værdipapir, der følger kursen, både når det gælder risiko, omkostninger og skat. Har du spørgsmål om kryptovaluta, skat eller regnskab, er du velkommen til at kontakte os.
“Meget få investorer interesserer sig for stablecoins alene. En udbyder, der ikke også tilbyder bitcoin og altcoins, får derfor svært ved at tiltrække kunder. Stablecoins er først og fremmest en parkeringsplads, ikke en destination, mellem investeringer i for eksempel Bitcoin, Ether, Solana, Cardano og XRP.”
Det siger Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket A/S
Hvad er WEB3?
På en måde harmonerer traditionelle banker ikke med WEB3. De er nærmest fjender. Det er fordi WEB3 jo består af DEFI. DEFI består alene af Finansielle tjenester uden bank som mellemmand, Decentrale børser, udlån, staking, derivater m.v. uden centrale aktører. Disse agerer ofte på Open Source, der har få sikkerhedshuller i modsætning til f.eks. Microsoft som har over 1.000 hvert år.
Derudover er WEB3 Digital Suverænitet, Open Source, Blockhain og Decentralisering. Det er det tredje ben, som de to andre hviler på: ingen central aktør ejer eller kan lukke netværket. Ej heller USA. Det er frihed, og sådant er ikke lige bankernes prioritet. Dertil kommer, at banker vil tjene penge på veksling som de gør med ordinær valuta. Og på åbninger og lukninger m.v. Åben adgang er ligeledes et fundament, ALLE kan deltage, og her er banker ofte afvisende.
Man kan forstå WEB3 bedre hvis man kender “ejerskab” et godt alternativ som WEB3 bestandel. Kort skitseret er det hele baseret på en plaform, Blockchain som er et WEB3 fundament.
- Web1 var læse
- Web2 var læse og skrive
- Web3 er læse, skrive og eje, frit og uafhængigt
Hvad er WEB3 elementer?
Der findes ingen officiel, lukket liste over Web3, men tabellen dækker de elementer, der normalt regnes med, ordnet lag for lag.
| Lag | Element | Forklaring | Eksempler |
|---|---|---|---|
| Principper | Decentralisering | Netværket drives af mange uafhængige parter uden central ejer | Bitcoin, Ethereum |
| Principper | Digital suverænitet | Brugeren råder selv over data, identitet og nøgler | Egen wallet frem for konto hos en platform |
| Principper | Open source | Koden er offentlig og kan efterprøves af alle | Bitcoin Core, Ethereum klienter |
| Principper | Ejerskab | Aktiver ejes direkte via tokens | Kryptovaluta, NFT’er |
| Principper | Åben adgang (permissionless) | Alle kan deltage uden tilladelse | Offentlige blockchains |
| Principper | Tillid til koden (trustless) | Protokollen håndhæver reglerne i stedet for en mellemmand | Smart contracts som f.eks. Stellar.dk |
| Infrastruktur | Blockchain, layer 1 | Grundnetværket, hvor transaktioner registreres endeligt | Bitcoin, Ethereum, Solana, Cardano |
| Infrastruktur | Layer 2 | Netværk oven på layer 1, der giver hurtigere og billigere transaktioner | Arbitrum, Optimism, Base, Lightning Network, Stellar |
| Infrastruktur | Konsensusmekanisme | Metoden, netværket bruger til at blive enige om gyldige transaktioner | Proof of Work, Proof of Stake, Stellar |
| Infrastruktur | Noder og validatorer | Computere, der gemmer kæden og godkender blokke | Minere, stakere |
| Infrastruktur | Smart contracts | Programmer på blockchainen, der udfører aftaler automatisk | Solidity på Ethereum |
| Infrastruktur | Oracles | Leverer data udefra til smart contracts | Chainlink, Stellar |
| Infrastruktur | Broer og interoperabilitet | Flytter værdier og data mellem blockchains | Wormhole, LayerZero, Polkadot, Cosmos |
| Infrastruktur | Decentral lagring | Filer gemmes fordelt på mange computere | IPFS, Filecoin, Arweave |
| Infrastruktur | Decentral regnekraft og fysisk infrastruktur (DePIN) | Regnekraft, net og hardware leveret af deltagerne selv. Digital Suverænitet bygger på at befri sig fra US TECH leverandører der (mis)bruger vores data. | Akash, Render, Helium |
| Infrastruktur | Dataadgang og indeksering | Gør data på kæden søgbare for apps | The Graph, Infura, Alchemy |
| Infrastruktur | Block explorers | Offentligt opslag i alle transaktioner | Etherscan, Solscan |
| Infrastruktur | Zero knowledge beviser | Beviser, at noget er sandt, uden at afsløre selve oplysningen | ZK rollups, Zcash |
| Aktiver | Kryptovalutaer | Netværkets egen mønt, bruges til betaling og gebyrer | Bitcoin og alle altcoins f.eks. ether, SOL |
| Aktiver | Stablecoins | Tokens med fast kurs mod en valuta | USDT, USDC |
| Aktiver | Tokens | Rettigheder udstedt på en eksisterende blockchain | Utility tokens, governance tokens som UNI |
| Aktiver | NFT’er | Unikke tokens, der repræsenterer ét bestemt aktiv | Digital kunst, billetter, medlemskaber |
| Aktiver | Tokeniserede aktiver (RWA) | Traditionelle aktiver udstedt som tokens | Statsobligationer, ejendom, fondsandele |
| Adgang | Wallets | Programmet eller enheden, der opbevarer nøglerne | MetaMask, Phantom, Ledger |
| Adgang | Private nøgler og seed phrase | Den hemmelige kode, der giver råderet over aktiverne | 12 eller oftest 24 ord, frem for bogstaver |
| Adgang | Decentral identitet | Identitet og navne, som brugeren selv kontrollerer | DID, ENS, verificerbare beviser |
| Adgang | Vekslingspunkter (on/off ramps) | Overgangen mellem almindelige penge og krypto | Coinbase, Kraken, Firi, Binance, Bybit m.fl. |
| Anvendelser | dApps | Apps, der kører på smart contracts i stedet for en central server | Stellar, Uniswap, Aave |
| Anvendelser | DeFi | Finansielle tjenester uden bank som mellemmand | Decentrale børser, udlån, staking, derivater |
| Anvendelser | DAO | Organisation styret af tokenholdere via afstemninger | Uniswap DAO, Sky, Stellar for værdiansættelser hvor et token kan have en fast eller variabel værdi |
| Anvendelser | Markedspladser for NFT’er | Handel med unikke tokens | OpenSea, Magic Eden |
| Anvendelser | Spil og metaverse | Spil og virtuelle verdener med ejerskab af genstande | Axie Infinity, Decentraland, The Sandbox |
| Anvendelser | Decentrale sociale medier | Sociale netværk, hvor brugeren ejer profil og følgere | Farcaster, Lens |
| Anvendelser | Forudsigelsesmarkeder | Markeder, hvor man handler på udfaldet af begivenheder f.eks. Betting, med også Trends | Polymarket, Google |
| Økonomi og styring | Tokenomics | Reglerne for udbud, fordeling og incitamenter i et token | Halvering i Bitcoin, brænding af gebyrer |
| Økonomi og styring | Staking | Låsning af mønter for at sikre netværket mod afkast | Ethereum, Solana, Cardano m.fl. |
| Økonomi og styring | Governance | Afstemninger om ændringer i protokollen | Forslag og afstemninger i en DAO |
| Rammer | Sikkerhed og audits | Gennemgang af kode for fejl inden lancering | Revisionsfirmaer, bug bounties f.eks. AORS.DK |
| Rammer | Regulering | Lovgivning, der sætter krav til udbydere og udstedere | MiCA i EU, indberetning efter DAC8 |
Fed kigger på “5 altcoins”, senest Hedera, Litecoin, Polkadot, Sui og Stellar, efter at Fed satte sine opkøb af statspapirer på pause. Det er redaktionelle overvågningslister og ikke noget, Fed har godkendt. Vi selv er glade for stellar.dk som er et komplet netværk til det hele f.eks. mikrolån, børs, tokenisering af alt, transportapp, værdiansættelser og egentlig fintech bankvirksomhed, slutter Michael Rasmussen.
Man kan altid ringe for at høre mere om mulighederne på 7777 7770 + tryk 7 under velkomsten.
| Kilde: | Børsen, Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Nordea, Skattestyrelsen, Skatterådet, Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket samt KRYPTOVALUTAREVISOR.DK |
| Kildelinks: | https://borsen.dk, https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/staff-paper/2026/borgeres-eksponering-mod-kryptoaktiver-er-fortsat-lav, https://k33.com/research/articles/nordic-crypto-adoption-survey-2026, https://info.skat.dk/data.aspx?chk=218333&lang=da&oid=2396012, https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2335179 |
| Fotokredit: | stock.adobe.com |
| Personer/Firmaer/Emner/#: | #DanskeBank, #Nordea, #Firi, #Nationalbanken, #K33, #CoinShares, #BlackRock, #WisdomTree, #Skatterådet, #Skattestyrelsen, #krypto, #Kryptovaluta, #Bitcoin, #Ethereum, #ETP, #Kryptoskat, #Lagerbeskatning, #Kursgevinstloven, #FinansielleKontrakter, #Investering |
| Copyrights: | Ⓒ 2026 Copyright by https://kryptovalutarevisor.dk, kan deles ved aktivt link til denne artikel. |
